
| Comeback |
|
Siden den famøse Holbækkamp har damerne været i Ringsted, hvor de efter en tæt kamp desværre tabte til TMS/Ringsted, der nu har erobret førstepladsen. Efterfølgende søndag gik turen til Amager, der ligger sidst, men har tabt de fleste af deres kampe med en enkelt. Herfra kom damerne heldigvis hjem med sejr efter en sløj 1. halvleg, der krævede sammenhold, vilje og fight ud over det sædvanlige i 2. halvleg for at redde kampen. Allerede tirsdag skulle holdet atter i kamp. Denne gang i Bellahøj hallen mod Freja. Træner, Finn Garben bad til denne kamp undertegnede om at gøre comeback på førsteholdet, da han havde hørt om det forrygende spil med 2. holdet i serie 3 om søndagen (eller pga. mandefald på 1.holdet?). Denne gang kom Virumpigerne godt fra start. Rimeligt forsvarsspil, godt målmandsspil og højt tempo i angrebet med flotte udspil til Julierne på hver sin fløj (Bendix venstre og Overby højre) fik bragt os foran 10-6. Forspringet blev desværre skrumpet til 12-11 inden pausen. Nu er der pause til søndag d. 31. januar, hvor vi får besøg af Rødovre. En kamp der skal vindes, hvis vi vil gøre os forhåbninger om stadig at spille med om 1. pladsen, så kom og hep på de søde damer kl. 15.00 i Virum hallen. Liv |
|
Virum Sorgenfri HÃ¥ndboldklub 2002 Webmaster:
Liv Ridder Storgaard
e-mail: livridder@gmail.com
|