ja_mageia

vsh2002
Forside Nyheder
Nyheder
Forår og sommer = loppetorv

Så er det tid til at forberede den kommende sæson for loppetorvet.

Der er sat en liste op på kontoret, hvor alle hold skal ”sætte” sig på en søndag. Husk, at det er en ufravigelig regel, at der SKAL være mindst een voksen til stede hele dagen, og det behøver ikke at være træneren.

Det er op til trænerne/holdlederne at sikre, at holdene bliver skrevet på listen. Til gengæld er der kontant afregning ved loppetorvets afslutning til oktober.

God loppesæson

Anni Frisk

 
En træners dilemma...

U12 pigerne har i Påsken været til Haribo Cup i Faxe med to hold, dels for at forsvare sidste års titel men mest for at tilbringe tre hyggelige dage sammen i sommerhus som afslutning på en god sæson.

Læs mere…
 
Fabelagtigt comeback og udmærket udgangspunkt.

Mandag d. 5 april skulle første slag slås om de to kampe mod FIF. De Unge Løver skulle på tur til Himmelev og spille den første af to opgør. Himmelev består også af unge spillere, så derfor var der lagt op til et velspillet opgør med masser af fart og spænding.

VSH kommer godt fra land, og spillet kører fint i begge ender. Men så begynder det. En masse afbrændere på deres særdeles velspillende keeper betød, at vi mistede koncentrationen, og så svigtede forsvaret også. Det medførte, at det udgangspunkt, som vi skulle have med til Virum blev dårligere og dårligere. Himmelev spillede fint, og de red på bølgen fra de mange fremmødte tilskuere. Det var derfor underligt, at vi som virumspillere skulle gå til pausen bagud med 16-10.

Peder talte igen med store bogstaver. Vi ramte ikke formen, og det, som vi havde aftalt inden kampens begyndelse, overholdte vi på ingen måde. Vi var for utålmodige, dækkede ikke ordentligt op og skød for dårligt på deres målmand. Det skulle vi have lavet om på. Begyndelsen på 2. halvleg tegnede ikke lysere. Himmelev spillede stadig godt, og de kom foran med yderligere to mål. Derfra begyndte en fantastisk virum-periode. Pludselig begynder vi at få vores berømte gejst og spillelyst tilbage, og når vi rammer det punkt, er vi umulige at stoppe. Forsvaret begyndte at slå på munden, kontrabølge på kontrabølge kastede sig frem mod deres keeper, og i angrebet var især Jonas Riis fænomenal. Vi kæmpede som de løver, vi er, og med et var vi lige med dem igen. 8 mål hentet på 15 minutter. Det er næsten et mirakel. Med et minut igen har vi bolden med mulighed for scoring. Emil hopper indover, forsvaren står i feltet og hiver ham i benet, men dommerens fløjte forbliver stum. Helt forfærdeligt, når man tænker på, at de ellers havde dømt en fin kamp. I næste øjeblik hopper Himmelevs fløj ind, men Arentfeld redder på smukkeste vis, og dermed spillede vi 28-28. Et fabelagtigt opgør, som vil gå over i historien.

Næste opgør mod Himmelev finder sted på søndag d. 11. april i Virumhallen kl. 16.30. Vi får brug for al den opbakning, vi kan få, så derfor inviter venner, familie, skolekammerater, manden på bænken, kassedamen i Fakta, jeres bankrådgiver. Alt hvad der kan se og skabe stemning, skal være i hal 1 den dag. Det bliver et vanvittigt spændende opgør, og vi kæmper for alle jer. Så mød op og få en hotter.

af: Andreas Monberg

 
En fin 3.plads og en konge tur

Så er vi endelig vendt hjem efter en hård turnering i Almada, Portugal. Efter to sejre og et nederlag skulle vi møde danske HIK i kampen om 3.pladsen. Man må sige, at vi var klare favoritter på forhånd, da vi som sagt stillede med et rent seniorhold og skulle møde deres ynglinge. Det kunne man dog på ingen måde se i begyndelsen.

HIK spillede fint bold, og fik virkelig iscenesat deres skytter og deres stregspiller optimalt, mens vi i den anden ende havde svært ved at finde gejst og motivation. At det stod lige ved halvleg, havde hverken de eller os selv regnet med. Det sådan så virkeligheden altså ud efter de første 30 minutter. Vi fik en god opsang i pausen, hvor Peder talte med store ord. Nu skulle vi i den grad hanke op i os selv, og vise, at vi ville vinde. Og som sagt så gjort. Et par udskiftninger gjorde udslaget, og vi trækker fra dem i begyndelsen. De mål fik de aldrig hentet igen, og derfor kunne vi vinde med 8 kasser. Herfra skal der dog lyde en stor cadeau til HIK. De spillede en rigtig flot kamp, og de får ganske sikkert en super fin sæson næste år med det spændende materiale.

Finalen blev spillet umiddelbart efter vores, og der trak vores onde ånder Belenenses sig sejrrigt ud. De vandt over Sporting Lissabon med 6 mål. Efter finalen var det tid til præmieoverrækkelsen. Vi fik en dejlig stor pokal og en medalje som bevis på vores 3.plads. Yderligere var vi så heldige, at vi vandt prisen som det mest disciplinerede hold, hvilket folk, der kender os, nok ikke umiddelbart kan nikke genkendende til. Men vi morede os i hvert fald over det. Som rosinen i pølseenden skulle der også kåres turneringens bedste udenlandske spiller, og her vandt vores egen Teis Larsen. Han spillede en hamrende flot turnering, og det var fuldt fortjent, at han løb af med sejren. Stort tillykke herfra, og på holdet forventer vi en lille øl.

Alt i alt havde vi en helt fantastisk tur dernede med et skønt trænerteam bestående af Peder, Jesper og Tim. I gjorde det fremragende og havde "fuldstændig" kontrol over os altid. Wink Tak til Mette og Vilhelm for den ukuelige heppen fra tilskuerpladserne og hyggen i Lissabon. Fernando, vores lokale mand, var helt kanon. Hotellet var herligt, på trods af at poolen ikke var fyldt med vand. Det kunne de ikke være bekendt. Tak til holdet, som består af nogle specielle og vidunderlige mennesker. Nu glæder vi os til, at spille oprykningskampe.

mvh Monberg og de andre unger.

 
En på lampen

Damerne fik deres sag for i den første oprykningskamp mod Skive, som er et lige så ungt hold som VSH.

Virum kom fint fra start med nogle gennemspillede angreb, men det kneb med at holde stand i forsvaret, så Skive fik bragt sig foran med 16-12 i første halvleg. Det blev kun værre i starten af anden halvleg, hvor vi pludselig var bagud med otte. Efter en time out får vi kæmpet os op på 19-23, men det er det tætteste vi kommer på. Til slut falder vores spil helt fra hinanden og det ender med et 10 måls nederlag: 21-31. Det var ingen skam at tabe til Skives unge velspillende hold, men det ville have været rart hvis vi havde spillet nogenlunde op til vores standard. Det gjorde vi desværre ikke! Et af de få lyspunkter var nogle flotte opspil til Overby på højrefløj, som også blev topscorer for Virum med 7 mål. Vores venstre side var til gengæld helt lammet, hvilket gjorde det for let for Skive at dække op.

Den 11. april tager vi til Skive for at få revanche.

- Liv 

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 8 ud af 15

Virum Sorgenfri Håndboldklub 2002
Geels Plads 40
2830 Virum

Tlf: 4583 4312
e-mail: vsh@vsh.dk

Kontortid:
Man, Ons
Torsdag: Kl. 10.00 - 15.00
Tirsdag: Kl. 14.00 - 19.00

Webmaster:
Liv Ridder Storgaard
e-mail: livridder@gmail.com