ja_mageia

vsh2002
Forside Nyheder
Nyheder
Rikke Iversen til OL

Igen viser Virum-Sorgenfri Håndbold sin styrke, når det gælder talentudvikling. Rikke Iversen, en stjerne i svøb, har kronet en fantastisk sæson med U16 pigerne med en udtagelse til det ungdomslandshold, som i august rejser til Singapore for at deltage i de Olympiske Lege.

At Rikke er en ægte VSH’er, hersker der ingen tvivl om. Hun har næsten spillet i Virum altid, faktisk siden familien vendte hjem efter flere år i udlandet. I sine første år som spiller huserede som højre back, men det var først da hun blev stregspiller, at udviklingen for alvor tog fart. Først blev hun udtaget til det endelige unionshold og var med til det store landsstævne, hvor de bedste spillere i de forskellige forbund spiller mod hinanden. Det er det første skridt mod landsholdet, men desværre blev Rikke ikke udtaget til talenttræningen med det samme. Dog havde talenttrænerne ikke glemt hende, og der gik således kun et halvt år, så var hun med.

12441_1274423549415_1494730150_30763092_356834_n

Den første samling for Rikkes vedkommende fandt sted i december sidste år. ”Det er rigtig fedt at spille sammen med de bedste spillere, og det er klart med til at udvikle mig som spiller”, siger Rikke, og hun glæder sig til at få sin debut på landsholdet til OL. Inden afrejsen skal samtlige atleter mødes til en stor samling i Fredericia, hvor de skal rystes sammen og lære hinanden at kende på tværs af idrætsgrene.

I storesøsters fodspor.

Rikke kommer fra en familie, hvor alle elsker håndbold. Således var hendes mor selv udtaget til diverse talenttræninger, mens faren også har spillet på højt niveau. For Rikkes vedkommende spillede hun og storesøsteren Sarah håndbold i haven da de var små. Nu er de begge landsholdsspillere, og det er en flot bedrift af søskendeparret. På spørgsmålet om Rikke føler hun står i skyggen af sin storesøster, vinker hun afværgende. ”Nej det synes jeg ikke. Jeg opfatter hende mere som et forbillede og en inspiration. Hun har opnået nogle helt fantastiske ting allerede, og jeg håber på, at jeg kan opnå det samme”, siger Rikke.

Dem, som kender eller har spillet mod Rikke, ved godt, at hun er en udpræget vinder. Hver gang hun træder ind på håndboldbanen, så er det for at vinde. Men det gælder også i hverdagen, hvor alt kan omdannes til konkurrencer, hvor det gælder om at slå modstanderen. ”Nogle gange udvikler det sig til det værste. Specielt i spil med min søster. Så kan vi blive rigtig ondskabsfulde, og vi hoverer gerne overfor hinanden i mange timer efter”, griner Rikke.

Forsvarskrumptap og leder.

Hvis hun selv skulle pege på de bedste trænere gennem tiden, vil hun pege på Dan Pedersen, som hun lærte rigtig mange færdigheder af. ”Han er en super træner, som virkelig udvikler sine spillere. Han er hård, men også retfærdig”, smiler hun. ”Da jeg så blev junior, fik jeg Søren Wiborg, og han har videreudviklet mig, og har fået mig til at tro endnu mere på mig selv. Han fortalte mig, at hvis jeg har viljen, så kan jeg nå rigtig langt”. Der er nok ingen i Virum, som tvivler på spørgsmålet om Rikkes evner. Alle kan se søndag efter søndag, hvordan hun binder et forsvar sammen, så det står som en fasttømret enhed. Hun har et særdeles godt blik for spillet i begge ender, og så er hun en leder på banen. ”Men jeg ved også, hvor mine svage sider ligger. Jeg skal have noget mere fysik, og så vil jeg gerne blive bedre til at variere mit skud. Spørger man hendes holdkammerater, så ved de godt, hvilke ord, de vil bruge om hende: Målrettet og en rigtig fighter.

12441_1270209644070_1494730150_30753301_5778201_n

Fremtiden er lys.

Rikke er fastbesluttet på, at hun gerne vil være fuldtidsprofessionel. Det har været en drøm, siden hun var lille, men skolen er også ekstremt vigtig for hende. ”Jeg har lært at prioritere min tid, så jeg både kan få gode karakterer i skolen, få lavet mine lektier og samtidig passe min træning”. Mange i hendes gymnasiet spiller også selv håndbold i klubben, så de kender godt til livet som spiller, men der er også dem, som ikke forstår hendes levevalg: ”De synes alle sammen, at jeg går glip af en hel masse, men omvendt får jeg nogle fede oplevelser både i klubben, men også med landsholdet, og det opvejer det hele”, siger hun.

Mange unge talenter i dagens håndboldverden har alt for travlt med at komme op og spille i de store ligaer, men Rikke er moden og fornuftig. Selvfølgelig vil hun også gerne træne med de bedste, men hun vil ikke misse sine ungdomsår. ”Nu får vi et stærkt hold og en fin træner i år, så jeg er sikker på, at vi får det optimale ud af det. Desuden håber jeg at være med på U23-holdet i klubben, så der er helt sikkert basis for udvikling af mine kompetencer. Forhåbentlig rykker vores damesenior snart op i første division, men så længe jeg spiller på det rigtige hold med nogle gode veninder, så er jeg tilfreds”, siger Rikke, inden interviewet afsluttes.

VSH ønsker Rikke et stort tillykke med den flotte udtagelse.

Kommunikationsudvalget.

 
VSH til landskamp

Søndag d. 13 juni skulle Danmarks herrer spille mod Schweiz i den første af to kvalifikationskampe til VM-slutrunden i Sverige næste år. VSH havde lavet et fællesarrangement, hvor man kunne købe billetter og være med på lægterne. Der var stor tilslutning til initiativet, og næsten 100 medlemmer støttede Danmarks drenge i en kamp, hvor Danmark burde have vundet meget større end de 32-27, som lystavlen viste bagefter.

Kampens spiller var en gammel VSH-dreng, nemlig Mikkel Hansen, som bombede efter behag, og så gjorde Jesper Nøddesbo et fint comeback.

Alt i alt var det et super hyggeligt arrangement, som er med til at styrke sammenholdet i klubben på kryds og tværs af årgange, men også blandt forældrene. Det kunne have været sjovt at fylde en flyver på søndag, og så tage en tur til Schweiz, men det må blive en anden gang. Tak til initiativtagerne og til alle, som var med i Brøndbyhallen.

Her kommer nogle billeder fra kampen:

landskamp 1

En gruppe af VSH-folk samlet foran Virum-hallen inden afgang mod Brøndby.

landskamp 2 jpg

En af VSH's faste støtter, Sort Til Hvidt Rengøring ApS, er også sponsor i DHF.

landskamp 3

Julie Monberg fra DY VILLE have et billede med maskotten, så hun pressede mig til at tage dette billede.

landskamp 4

Mads og Oliver fra U14 Drenge var så heldige at skyde med konfetti.

landksmap 5

Her sidder gruppen af festglade VSH'er klar til kamp.

landskamp 6

Specielt Karsten Nielsen (Kalle) som ikke havde sovet hele natten af bar spænding.

lk7

Og så skulle konfettien, som Per havde købt ind til lejligheden, skydes af under indløb.

lk 8

BUM!, sagde det, og jeg fik kun lige resterne med på billedet.

lk9

Men her kan i se, hvordan det ser ud, når VSH skyder med konfetti og skaber stemning i Brøndby-hallen.

lk10

Og så er vi ellers klar til kamp for Danmark. HEP HEP.

lk11

Bo Spellerberg og Lars Christiansen i samspil med Sort Til Hvidt i baggrunden.

lk13

Det hele endte med dansk sejr på 32-27. Sikke en aften.

 

 
Fremragende afslutningsfest

Efter en lang sæson er det skønt at mødes til en omgang hyggeligt samvær med de vidunderlige mennesker fra VSH. Den 4. juni var dagen, hvor årets spillere på de respektive hold skulle kåres, og ellers var der budt op til dans og festivitas til afslutningsfesten.

Festudvalget havde sørget for det perfekte vejr, en lækker grillbuffet samt billige priser i baren. Festen begyndte vanen tro foran Virumhallen til en lille velkomstdrink, og derefter rykkede vi indenfor til det fint opdækkede bord. Under middagen blev de forskellige priser delt ud til årets spillere, og senere på aftenen var der det store VSH-Lotteri, hvor klubbens sponsorere havde skænket gaver. En stor tak fra festudvalget skal der lyde til dem!

Derefter stod den på sang, dans og masser af shots. Det var i sandhed en superb fest, som ikke vil gå i glemmebogen lige foreløbig. Vi takker mange for en perfekt aften, og vi håber, at i har nydt det lige så meget, som vi har.

Med festlige hilsner fra Festudvalget

Her følger et par snapshot fra aftenen:

p6040118 kopi

Festudvalget: Fra venstre: Christian Arnesen, Stine Mikkelsen, Anso Sonne og Andreas Monberg

p6040122 kopi

Arne og Tim som nyder en velkomstdrink.

p6040129 kopi

Frederik Arentfeld flankeret af to damesenior. Det kan han lide.

p6040130 kopi

Spillere fra ungdomsafdelingen skulle også hyldes af de store. Tillykke til dem: Vise, Christina, Marie, Mads, Michael, David, Lille Rune og Mathias.

p6040132 kopi

Andreas Monberg blev kåret til Årets Herrespiller 09/10. Han vandt en flot kop fra Royal Copenhagen. Kæmpe tillykke!

p6040134 kopi

Frederik Arentfeld blev kåret til Årets Rookie 09/10 på herreholdet. Pokalen fik han dog ikke med hjem. Stort tillykke til ham også.

p6040135 kopi

Stine Mikkelsen blev kåret til Årets Damespiller 09/10. Hun vandt også en flot kop fra Royal Copenhagen. Tillykke!

p6040136 kopi

Sofie Francker fik prisen som Årets Dameynglinge Spiller 09/10. Også et stort tillykke til hende!

p6040138 kopi

Søs Riber og Josephine Hansen vandt samlet Træningsprisen hos DY. Begge har ydet en kæmpeindsats til kamp og til træning, så derfor vinder de, sagde Tim.

p6040137 kopi

Årets træner blev ikke overraskende Finn Garben. Et fantastisk resultat med damerne sikrede ham sejren.

p6040139 kopi

Kæmpe tillykke til alle de fortjente vindere. Tak for jeres store indsats!

p6040141 kopi

Næstformand Lindi Clasen var den første til at lykønske Stine.

p6040142 kopi

Dame Ynglinge holder tale. Det møntede sig i en masse gaver til Tim, Per Sponsor, Mor Ingrid og Thomseboy!

p6040157 kopi

Toby var hurtig til at finde talerstolen frem, da han afholdt herreseniors afslutningstale.

p6040158 kopi

Derefter var det Liv, som gik på for damesenior!

p6040167 kopi

Sang og dans og Den Unge Hr. Persson var der selvfølgelig også plads til.

p6040181 kopi

Og så blev der ellers danset igennem til den lysemorgen.

 

 
Køleskab m/fryser søges til kontoret
Har du et køleskab med en lille fryser stående, som kan gøre nytte i klubben?

Skabet skal bruges så trænere m.m. kan opbevare egen mad og drikkevarer forsvarligt og køligt på de lange arbejdsdage i klubben.

Så hvis du eller nogen du kender har et køleskab med en lille fryser stående til afhentning, som kunne gøre god gavn i klubben, så hører vi meget gerne fra dig.


Henvendelse til sponsorudvalget, Carsten Wiborg Petersen tlf. 20 85 90 52.

/Carsten

 
Indbrud i Virum-hallen

Hvad der skulle have været en hyggelig afslutning på håndboldsæsonen, blev natten til lørdag d. 5. juni beskæmmet af indbrud på Virum-Sorgenfri Håndbold’s kontor. Døren til kontoret blev brutalt sparket ind, og tyvene kunne stikke af med 20.000 kr.

Pengene skulle dække udgifterne til klubbens ungdomsholds stævner i løbet af sommeren. Holdene får nogle rigtig gode oplevelser, og det er med til at ryste klubben endnu bedre sammen. Derfor er det ærgerligt, at pengene nu mangler.

”Vi har meldt sagen til politiet, og de er nu i gang med at undersøge sagen nærmere. Det er usmageligt, at man på denne måde vil frarøve nogle børn deres sommerferie.” siger bestyrelsesmedlem Andreas Henriksen (foto). Han forsikrer dog, at det ikke vil få indflydelse på holdenes deltagelse i stævnerne. ”Det løser vi”.

p6080198

 Andreas foran den ødelagte dør til kontoret.

Vi opfordrer alle, som skulle have hørt noget, til at sige det til politiet, så vi kan få opklaret sagen hurtigst muligt.

Kommunikationsudvalget.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 4 ud af 14
Virum Sorgenfri Håndboldklub 2002
Geels Plads 40
2830 Virum

Tlf: 4583 4312
e-mail: vsh@vsh.dk

Kontortid:
Man, Ons
Torsdag: Kl. 10.00 - 15.00
Tirsdag: Kl. 14.00 - 19.00

Webmaster:
livjohansen5@hotmail.com