ja_mageia

vsh2002
Forside Nyheder
Nyheder
U16-Pigerne på Overlevelsestur

På med tunge rygsække, gode vandresko og en masse myggespray. Sove i skoven i hjemmelavede huler og kun spise dåsemakrel. Det havde vi truet pigerne med i et stykke tid. Men sandheden var, at vi indlogerede os i Virumhallen i en forlænget weekend fra d. 1.-4. juli. Den stod på masser af håndboldtræning og så selvfølgelig sjov og ballade. Der blev gået til vaflerne i alle træninger, som bød på både teknisk- og individuel træning, forsvar, kontra og resten af møllen. Udover det var der indlagt en biptest, hvor vi trænere blev positivt overrasket over konditionen på det tidspunkt hos pigerne. Det tegner godt.

Udover træning var der også fokus på det sociale aspekt. Vi er en stor flok med en del nye ansigter. Så en trænerquiz blev det også til, hvor der skulle gættes på forskellige spørgsmål omkring Tine, Søren og Andreas. De skulle også i grupper diskutere forskellige problemstilinger omkring sæsonmål, træningsmoral og udvikling. En god øvelse, som vi alle fik rigtig meget ud af. Lørdag nat blev alle grupperne vækket på skift. Her skulle de udføre en række samarbejdsøvelser. Det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan de fungerede under pres. Og så var det generelt en fornøjelse at få lov til at vække dem midt om natten, når de ligger i den dybeste søvn.

Næste morgen efter nattesjov stod den på jernhård sydafrikansk løb-til-du-segner-test. Pigerne var absolut ikke tilfredse, og da Søren spurgte, om de nu også var klar til denne test, lød der et rungende NEJ! Men det var også bare sjov fra trænernes side. I stedet spiste vi en solid omgang morgenmad, trænede den sidste gang, og så sendte vi dem på ferie.

Alt i alt en superfed træningslejr med masser af god energi og fremragende timer i hallen. Fra trænerteamet lyder da stor tak til alle, og så glæder vi os til sæsonstart!

mvh Andreas, Søren og Tine.

tr2

Opvarming en af gangene stod på fodbold.

tr3

 

tr5

Så blev der ellers disket op med lækker frokost!

tr4

Dystes skulle der også. Her i den klassiske disciplin stafet!

tr7

Fredag grillede vi. Her er der knald på bøfferne, men vi kan ikke anbefale at lave bagekartofler på grill.

tr1

Afslapning mellem træning!

 

 
Deltag i fantastisk musikarrangement

VSH har gennem en god og solid indsat sidste år fået tilladelse til at deltage i Muskelsvindsfondens Grøn koncert i Valby den 25.juli. med en øget mængde deltagere. Ud over at kunne lægge øre til et spændende udvalg af musik, er der ligeledes mulighed for at betragte festivallivets glade mennesker. VSH står som sidste år for forskellige vagthold, hvor man arbejder i hold af 2-3 mand. Arrangementet varer fra ca. 11 - 23, og aflønnes med kr. 600,- til klubbens fremadrettede aktiviteter.

Skulle I have lyst til at deltage vi bede jer om at melder jer til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Med venlig sommerhilsen

Aktivitetsudvalget

 

 

 
VSHs håndboldskole

Vi ønsker alle deltagere på VSHs håndboldskole velkommen og ønsker jer en rigtig god uge. Se mere information under nyheder.

Med venlig hilsen

VSH

 

 
God sommer !

VSH ønsker alle medlemmer en god og fantastisk sommer. Husk at holde træningen vedlige....... det betaler sig.

Vi håber at vi ses på et af sommerens arrangementer.

Med venlig hilsen

VSH.dk

 
Gulliver Jarvad i boblertruppen

Ungdomsholdene i VSH sætter sine præg på de udvalgte hold i år. Således er Rikke Iversen udtaget til OL-truppen, der til august rejser til Singapore, og nu har Gulliver Jarvad fra Herre Ynglinge også gjort sit indtog i landsholdsregi.

At Gulliver er et kæmpe talent, ved alle i klubben. Han er altid på træningsbanen og øver sig på nye skudvarianter og finter, og hvis han ikke er på halgulvet, så ligger han på bænken i styrkelokalet. Som drengespiller tog han turen fra Hellerup til Virum, da de store ambitioner ikke længere kunne opfyldes i HIK. Et skifte han ikke fortryder.

Hans far var selv en giftig spiller. Som venstre back var han bomberen fra Jersie og Saga, og spillede her på højt niveau. ”Min far mener stadig i dag, at han ville kunne begå sig på førsteholdet i Virum” griner Gulliver. 

picturecagumf1w

Fra fløjen til midten.

I første omgang var Gulliver udset til at gøre sig på venstre fløj. Spilforståelsen fejlede ikke noget, men da målebåndet kun sagde 160 cm, var det der fremtiden lå, mente daværende træner Rasmus Birk. Umiddelbart så det ikke til at være en dårlig disposition, men da Gulliver ramte puberteten, skød han i vejret. Nu måler den unge mand knap 2 meter, og så skal man ikke spille fløj men playmaker. ”Med den intelligens og det skud var jeg på intet tidspunkt i tvivl om, at han skulle spille bagved”, siger hans tidligere træner Andreas Henriksen. Det har nu kastet en plads på landsholdets sommerlejr af sig.

Til den første landsholdssamling for årgang 92-93 var Gulliver udtaget sammen med 25 andre spillere. Det giver en god indikation af, at han er uhyggeligt tæt på den trup, som skal spille EM i august-september. ”Selvfølgelig vil jeg vildt gerne med til EM, men i første omgang vil jeg gøre det godt på sommerlejren, være i superform hertil, og så tage den derfra”, siger han.

Angrebsspecialisten.

Hvis han skulle pege på den bedste træner gennem sin tid, så falder valget ikke overraskende på Andreas Henriksen. ”Han er super kompetent og hamrende dygtig. Han får altid sine spillere til at give sit yderste, og de ideer han har om håndboldspillet er fede. Og han så mit talent og troede på mig.” Udviklingen er gået stærkt, siden han som 1. års junior blev rykket ud som playmaker. Men der er fortsat plads til forbedring. ”Altså min store force er mit varierede skud og mit overblik i angrebet. I den anden ende skal jeg have bedre styr på det. Forsvaret er ikke så sjovt, men det er tovejs-spilleren, som er fremtiden. Derudover skal jeg have mere fysik.”

pictureca5nwp97

 

Fremtiden tegner godt for ham. 1.g er snart overstået, og karaktererne er fine. Som andre håndboldspillere nikker han genkendende til presset på lektierne, men han er i stand til at håndtere det. ”Det har jeg lært fra mine forældre. De fået mig til at prioritere min tid, så jeg både kan give mit bedste i skolen og til træning”. Med hensyn til håndbolden er målet klart og kortsigtet. I første ombæring skal Gulliver med til flere samlinger, så han kan komme med til EM, men tankerne omkring en professionel karriere ligger i bero. ”Der er masser af tid til den slags. Jeg ved med sikkerhed, at jeg skal have en uddannelse, og helst vil jeg læse HA Almen på CBS. Nu koncentrerer jeg mig dog om samlingerne og så den forestående sæson, hvor vi skal blande os i toppen af ynglingerækken.”

picturecav4eh33

                  

En bevidst ung mand med ambitioner og et kæmpetalent. Fra redaktionens side af er vi ikke i tvivl om, at håndboldverdenen snart får kendskab til Gulliver. Stort tillykke med udtagelsen.

Kommunikationsudvalget.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 3 ud af 14
Virum Sorgenfri Håndboldklub 2002
Geels Plads 40
2830 Virum

Tlf: 4583 4312
e-mail: vsh@vsh.dk

Kontortid:
Man, Ons
Torsdag: Kl. 10.00 - 15.00
Tirsdag: Kl. 14.00 - 19.00

Webmaster:
livjohansen5@hotmail.com