ja_mageia

vsh2002
Forside Nyheder U16-Pigerne på Overlevelsestur
U16-Pigerne på Overlevelsestur

På med tunge rygsække, gode vandresko og en masse myggespray. Sove i skoven i hjemmelavede huler og kun spise dåsemakrel. Det havde vi truet pigerne med i et stykke tid. Men sandheden var, at vi indlogerede os i Virumhallen i en forlænget weekend fra d. 1.-4. juli. Den stod på masser af håndboldtræning og så selvfølgelig sjov og ballade. Der blev gået til vaflerne i alle træninger, som bød på både teknisk- og individuel træning, forsvar, kontra og resten af møllen. Udover det var der indlagt en biptest, hvor vi trænere blev positivt overrasket over konditionen på det tidspunkt hos pigerne. Det tegner godt.

Udover træning var der også fokus på det sociale aspekt. Vi er en stor flok med en del nye ansigter. Så en trænerquiz blev det også til, hvor der skulle gættes på forskellige spørgsmål omkring Tine, Søren og Andreas. De skulle også i grupper diskutere forskellige problemstilinger omkring sæsonmål, træningsmoral og udvikling. En god øvelse, som vi alle fik rigtig meget ud af. Lørdag nat blev alle grupperne vækket på skift. Her skulle de udføre en række samarbejdsøvelser. Det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan de fungerede under pres. Og så var det generelt en fornøjelse at få lov til at vække dem midt om natten, når de ligger i den dybeste søvn.

Næste morgen efter nattesjov stod den på jernhård sydafrikansk løb-til-du-segner-test. Pigerne var absolut ikke tilfredse, og da Søren spurgte, om de nu også var klar til denne test, lød der et rungende NEJ! Men det var også bare sjov fra trænernes side. I stedet spiste vi en solid omgang morgenmad, trænede den sidste gang, og så sendte vi dem på ferie.

Alt i alt en superfed træningslejr med masser af god energi og fremragende timer i hallen. Fra trænerteamet lyder da stor tak til alle, og så glæder vi os til sæsonstart!

mvh Andreas, Søren og Tine.

tr2

Opvarming en af gangene stod på fodbold.

tr3

 

tr5

Så blev der ellers disket op med lækker frokost!

tr4

Dystes skulle der også. Her i den klassiske disciplin stafet!

tr7

Fredag grillede vi. Her er der knald på bøfferne, men vi kan ikke anbefale at lave bagekartofler på grill.

tr1

Afslapning mellem træning!

 

 
Virum Sorgenfri HÃ¥ndboldklub 2002
Geels Plads 40
2830 Virum

Tlf: 4583 4312
e-mail: vsh@vsh.dk

Kontortid:
Man, Ons
Torsdag: Kl. 10.00 - 15.00
Tirsdag: Kl. 14.00 - 19.00

Webmaster:
livjohansen5@hotmail.com